Vi havde området der strakte sig fra, hvor vi boede på Kinley House Hostel, og ind til den dyrere bymidte på den sydlige side af Liffey. Dette kvarter er karakteristisk ved, at det stort set er bebygget med butikker, hoteller, restauranter, pubber og kontorer. Kontorerne er grunden til, at der findes mange nyere bygninger i form af moderne arkitektur, men dog er der stadig i høj grad et stort antal gamle bygninger i georgiansk og victoriansk stil. At der ikke er mange beboelser kunne ses allerede hvor vi boede, da de omkringliggende bygninger, som vi først troede var lejligheder, viste sig at være kontorer, da vi spurte vores receptionist på vandrerhjemmet. Han kunne også fortælle, at dette er karakteristisk for hele kvarteret. Dette betyder, at der stort set ikke bor familier i området, da de lejligheder der er, er meget små som primært er beboet af unge mennesker, som ikke er fra Irland. Dette skyldes, ifølge receptionisten, at irerne hellere vil bo i de lidt finere områder lidt væk fra bymidtens larm og turisme.I kvarteret kan man også finde Grafton st., som fungerer som gågade. Også her var det tydeligt at se, at der ikke bor mange mennesker i området, da stueetagerne er udfyldt med butikker, restauranter mm. og de øvrige etager bliver benyttet som kontor. Det var også klart at se at området var i den dyrere ende, da de fleste butikker ikke egnede sig til vores økonomi.
Trafikken er meget fremtrædende i kvarteret, da Dame Street går gennem området. Dame Street bliver brugt som hovedgade, og er gennem hele døgnet kraftigt trafikeret med personbiler, busser, taxier og udrykningskøretøjer, så der er en konstant larm, der måske har været med til at gøre området til kontorkvarter i stedet for beboelseskvarter.
Det overraskede meget, at der var så rent der, hvor vi var. Vi oplevede jævnligt at fejemaskiner og skraldebiler kom forbi på gaderne, men vi oplevede dog også, at dette ikke gældte i hele Dublin!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar