Belfast City Hall er rådhuset i Belfast og stod færdig i 1906. Rådhuset er beliggende i centrum af Belfast omgivet af grønne arealer. Det er en stor, hvid bygning i barokstil og ligner St. Pauls Cathedral i London.
Indvendigt er rådhuset smukt udsmykket med store pompøse sale og trapper. Når man træder ind i bygningen, kommer man først ind i den imponerende marmorhal ”The Main Entrance”.
Rådhusets største sal – ”The Great Hall” – bruges ofte til sociale arrangementer og fester. I salen er der langs den ene sidevæg fire vinduer udsmykket med glasmosaik, og over hver af dem står der navnet på Irlands fire provinser: Ulster, Munster, Leinster og Connacht.
I selve rådssalen er der ved de to lange sidevægge opstillet 3 stolerækker, hvor byrådsmedlemmerne sidder. Ved den ene af de to mindre sidevægge er der tre stole til højt-profilerede besøgende. Overfor – på den anden sidevæg – er borgmesterstolen placeret. Ved et langbord i midten sidder pressen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar