2c på studietur til Belfast og Dublin

Opsamling af interviews fra Dublin - gruppe 7

Da vi gik rundt i Dublins kvarter The Liberties, skulle vi ikke blot lave en kvartersanalyse, men også interviewe unge der gik på gaden for at få et indblik i de deres liv i Dublin. De unge vi interviewede gik alle på colleges og var altså under uddannelse. De havde alle et mål for fremtiden, men det var dog forskelligt, hvor vidt de vidste præcist, hvad de skulle, når de var færdige med deres uddannelse. Udover at de alle gik på college, så var det vidt forskelligt, hvordan de levede deres liv. Dog var uddannelse meget vigtig for dem alle, det var bare forskelligt, hvor meget vægt de lagde på den. En pige vi snakkede med lagde alt i sin uddannelse, og for hende var det vigtigste at få et højt gennemsnit, fordi hun allerede vidste, hvad hun ville, når hun var færdig og var derfor klar over, at hun skulle bruge det høje gennemsnit. Derfor havde hun også fravalgt at have et fritidsjob, og hun var ikke så meget sammen med sine venner i fritiden, som de andre vi interviewede var. Dog gik hun på pubs engang imellem med dem. Den økonomiske krise havde ikke haft nogen indflydelse på hendes hverdag, og hun mente at det var nemt nok at finde et arbejde, hvorimod en anden, vi interviewede, havde mistet hendes arbejde, og havde meget svært ved at finde et nyt, da forretningerne, ifølge hende, ikke havde råd til at ansætte studerende.
I forhold til alkohol var alle enige om, at irske unge drak meget og efter at have tænkt over det lidt, tilføjede den ene, at det også var et problem. En anden kunne ikke se noget problem i det hun gik på pub ca. 4 gange om ugen, hvor hun drak øl og hyggede med sine venner. Selv om de kunne se problemer med at unge drak meget, havde alle en åben holdning til alkohol og pubs.

Opsamling af interviews fra Dublin - gruppe 3

Vi har interviewet 4 unge fra Dublin. Vi har spurgt dem om generelle emner som alkoholforbrug, afhængighed, fritidsinteresser og mere dybdegående spørgsmål om deres forhold til autoriteter og andet. Dette har vi gjort for at finde ud af om der er forskel på unge irere og unge danskere.

Ud fra vores interview kan vi se at de unge irere finder skolen meget vigtig, og de har stor respekt for lærer, forældre og myndighederne, hvilket højest sandsynligt er fordi de fleste af de interviewede er katolikker. De går ikke så tit i byen som vi ser det i Danmark, og drikker heller ikke nær så meget som danske unge. Ingen af vores interviewede har prøvet stoffer, men alle nævnte at stoffer var udbredt blandt deres venner- især hash og kokain er populært. De unge kom med lidt forskellige udsagn hvad angår forekomsten af vold i Dublin, nogle levede i et utrygt kvarter mens andre ikke mente det var noget de så til – andet end i medierne.

De unge irere mener ikke regeringen tager hensyn til ungdommen i Irland, og nogle af dem overvejer at flytte til udlandet. Religion virker ikke til at begrænse de unge, hvert fald ikke med henblik på sex og deres seksualitet, i hvert fald er dette ikke noget de tænker over.

Så forskellen på unge danskere og unge irere er til at se. Respekten for lærerne, forældre og myndighederne virker større end den vi har i Danmark, trods det er svært at bedømme blot ud fra udsagn. Vold ser ikke ud til at være mere voldsom end i Danmark. Med hensyn til politik virker de unge ikke så engageret, og dem der er engageret mener ikke de bliver taget seriøst af regeringen. Enkelte overvejer at flytte ud af landet hvilket er mere voldsomt end hvad vi ser i Danmark. Med hensyn til religion følte vi på forhånd at vi kom til et meget striks land, med henblik på udfordrende tøj, sex og ”synder” generelt, hvilket ville være meget forskelligt fra Danmark. Men dette oplevede man ikke, irerne gik i meget normalt tøj. Nogle gik i meget udfordrende tøj, og når de blev spurgt om sex og seksualitet mente de ikke at de følte sig begrænsede i forhold til andre. Men den største forskel må være at de unge i Irland ikke drikker nær så meget alkohol som danskere, selvom de egentlig går nogenlunde lige så meget i byen.

Gruppe 3 - Peter, Martin, Eline og Camilla A.

Spor af the Troubles

This picture of a ramshackle house shows us that the city still is affected by the Troubles. The city has a difficult time being rebuildt. On Falls Road the houses were different than the houses on Shankill Road, which tell us about the difference between the Catholics and the Protestants.

This picture is a mural of the hunger strikers. Lots of the murals from the Troubles are still intact, which shows the meaning of the Troubles and what affect it had and still has on the Northern Irishmen

This man was a very good example of a Catholic who is still affected by the Troubles. It meant a lot to him to get to show around at the cemetery. He hornored the heroes from the past and he made a great deal out of telling us that they were innocent.

We saw a poster which said: "Britain out of Ireland". The poster showed us that some people still are against the British rule in Northern Ireland even though the conflict ended so many years ago. There was also a girl school which seperated boys and girls and that characterizes the Catholic way of thinking. Some schools are divided in Catholics and Protestants and some schools are mixed together.

We saw a Peaceline which were opened one day and closed the next day which shows us that it still has a function today. The people we interwieved told us there still are places where both parts are not welcomed. Today it is not an issue to be at each others areas but people are still affected about what happened in the past.

The older generation thinks it is the younger Irish generation that has to gather both Protestants and Catholics because they are not affected by the Troubles.

Traces of The Troubles

In Belfast Catholics and Protestants are still physically segregated in some areas. The murals in Belfast are a sign of the former conflict because of their political contents. There are also many memorials which commemorate those who took part, and died, in the Troubles and they are clearly a leftover from the conflict. Schools and institutions are still segregated but nevertheless the younger generation is better at mixing with people with a different religion. There are bulletholes and ruined buildings in Belfast and that clearly shows the conflict between the two groups. The colours in the streets are also different. On Falls Road (Catholic) green, orange and white, as in the Irish flag, are the most popular colours . The most popular colours on Shankhill Road (Protestant) are blue, red and white as in the British flag. In the neighborhoods many houses also have either an Irish or a British flag. We even saw some burned flags.

On Shankhill Road we interviewed a woman who knew the father of the police officer who was killed by a car bomb a few days before we arrived. She told us this made her fear the conflict was starting all over again and she had reacted by keeping her children close to her so nothing could happen to them.

We also talked with two elderly ladies who preferred not to talk to us about The Troubles because they feared getting into trouble for having given outsiders information.

Still most of the people we met in Belfast felt safer now and weren’t as segregated as in the past. They have nothing against people with a different religion and almost all of them had friends with a different religion. Everybody we talked to wanted the Peace Lines to remain because they made them feel safer.

- Camilla A, Eline, Peter, Martin, Simone Kær, Gustav, Mark, Mikkel, Mathilde K.

Shopping District - gruppe 1

Vi 4 piger, Josephine, Camilla Slot, Camilla Juul og Mathilde Kræmer var så heldige at få lov til at analysere shopping området i Dublin. Dette område befinder sig i den nordlige del af centrum. For at komme derhen skulle vi krydse Liffey Water på vejen. Dublin er Irlands hovedstad og derfor er der selvfølgelig et stort aktivitetsniveau blandt befolkningen og ikke mindst de flere tusinder af turister, som dagligt besøger byen, derfor var der også meget liv i shoppingområdet mellem Mary Street og Henry Street. Her kunne vi tydelig se skillelinjen for highstreet der lå på Henry Street der også virkede som et rigere kvarter modsat de mere Bohéme lignende butikker på Mary Street. Gaderne munder ud i O’Connel Street hvor Dublins to varetegn ligger, hvilket er the General Post Office og Millenium Spire, hvor sidste nævnte markerer årtusindskiftet.

På gaderne vrimlede der med folk i alle aldre både om formiddagen, eftermiddagen og om aftenen. Butikkerne lukkede omkring kl. 19 også lørdag. Som turist i Dublin kan man godt blive lidt forvirret over de mange sidegader og shoppingcentre, der dukker op, når du går ind i en tilfældig butik.

Vi fik det indtryk, at kvarteret minder mere om en handelsgade end fx Grafton Street, der ligger i den sydlige del af Dublins centrum og indeholder de lidt dyrere butikker.

Spor af The Troubles

Belfast is clearly marked by the conflict. The tracks are not just physical; they are also to find in the inhabitant’s consciousness. Several murals embellish the city walls and the Peacelines are still separating the two religions. At the cemetery we meet a man who was very keen to tell us about the many innocent homicide which was a result of the conflict. One of the interviewed told us that she knew the father of the killed policeman. She was clearly touched by the conflict.
Common for the interviews is the fact that most of the inhabitants do not have anything against people from the other religion. During the Troubles almost everybody had experienced that their family and friends were imprisoned or killed. But today most of the interviewed has friends, colleges or husbands from the other religion. The peace is only disturbed by a few people, who still make trouble. Almost everyone find the Peacelines a hindrance for total peace. People at the centre of the two streets – Falls Road and Shankhill Road – do not think about the Peacelines in the everyday life as the people up north do, who is closer to the Peacelines.

All the interviewed had always lived in their respectively religious neighbourhood. One of the interviewed has experienced that she could not get a job because she was Catholic. The fact is that people in Belfast can still feel the segregation under the surface.

Mette&Line

Øst for The Docks - gruppe 6

De to dele





Kvarters analyse gruppe 6 Jeanne, Maria A, Maja og Duus

Konklusioner:

• Meget blandet kvarter

• Store forskelle

• Meget gamle og meget nye bygninger

• Turistområde og arbejderklasse beboelse

• Blandet befolkning

• Både rige og fattige

• Broen skilte ”de to dele”

Opsamling af interviews fra Dublin - gruppe 4

De interviewede
Vi interviewede fem piger og to drenge. Alderen var fra 17-27. Det vil sige et interval på 10 år.

Religion
Ud af de syv interviewede var tre ateister, to protestanter og to var katolske. De havde alle venner som havde en anden religiøsoverbevisning end dem selv, og havde ikke noget imod dem fra den anden religion. En katolsk pige havde en kæreste som var protestantisk. Deres religion betød ikke noget synderligt for dem, og deres holdning til den mindede om vores.

Skole
Størstedelen af de adspurgte var under uddannelse, eller havde lige færdiggjort den. En studerede idræt og biologi på DCU, en studerede ungdom og kommunikation, en var sygeplejerske studerende, en studerede management, en gik på highschool og en havde studeret marketing.

Tøj
Hvis vi kigger på diagrammet herunder kan vi se at de gennemsnitligt bruger 50 euro dvs. 375 kr. på sig selv om måneden. Det var ikke vigtigt hvilke mærker deres tøj var fra, men de fleste køb skete i highstreet butikker som River Island og Topshop.

Sex
Den seksuelle lavalder i Irland er 16 år. Holdningen til sex før ægteskabet var positiv og alle de adspurgte smilte til os og gav stærkt udtryk for at de ikke gemte det til efter ægteskabet. Dog mente én at man skulle være omkring 20 år før man ”hoppede ud i det”. Der er forskellige holdninger abort. De færreste havde dog ikke en afklaret holdning til emnet, men de mente at det skulle være lovligt hvis der lå en voldtægt bag eller at det var livstruende for kvinden.

Fest
De fleste festede en gang om uge. For andre var det en sjælden ting grundet manglende penge. Nå de så festede var det privatfester hvor de kunne købe billig alkohol.

Fritid
Fritidsinteresser er ting som fodbold, gaelic fodbold, shopping, jogging.

Spor efter den økonomiske krise
Flere af dem vi snakkede med kunne mærke krisen i deres hverdag. Størstedelen boede hjemme eller boede sammen med en anden ung. En enkelt havde overvejet at flytte til udlandet grundet krisen, og det var de færreste der havde et fritidsjob. Flere havde mindre penge at bruge på sig selv om måneden, og havde været nødt til at gå ned i tid på deres fritidsjob.

Af Mette

Opsamling på interviews i Belfast - gruppe 6

Billede: Interviewperson - Daniel Bell (protestant)

I Belfast lavede vi interviews på Falls Road (katolsk) og Shankhill Road (protestantisk), hvor vi snakkede med protestanter og katolikker om ”The Troubles”. Vi snakkede både med unge og ældre af begge køn. Vi fandt ud af, at protestanter og katolikker sagtens kan være sammen både i familielivet, blandt venner og på arbejdspladsen. Følelsen af fred er dog endnu ikke fuldendt, da der stadig er nogle tilfælde, hvor de mærker en følelse af utryghed ved at færdes bestemte steder fx på bestemte pubber eller i forbindelse med bestemte traditioner og sportsgrene. Det er især den yngre generation, der prøver at skabe komplet fred mellem protestanter og katolikker gennem bl.a. venskaber. Der er blandede meninger om, hvor meget opdeling, der er i Belfast mellem protestanter og katolikker. Nogle mener, at peacelines skulle fjernes, og andre har ikke noget imod dem, men mener ikke, at de gør den store forskel. Langt de fleste føler sig ikke opdelt og adskilte, hverken pga. peacelines eller ”The Troubles”. Mange er stadig meget religiøse og går i kirke hver dag, men føler ikke et fjendskab til den anden religion. ”The Troubles” er fortid, selvom der stadig er spor af konflikten, men mange forsøger at leve i nutiden i fred med hinanden.

Merrion Square

Da vi ankom til Merrion Square, blev man hurtigt opmærksom på, at vi var trådt ind i et kvarter, der var beboet af Dublins overklasse. Bilerne man kørte i, var, i dette kvarter, store og dyre biler som Audi, Jaguar, Mercedes og BMW osv. De mennesker, vi mødte i området omkring Merrion Square og syd for Merrion, var mest mænd i jakkesæt eller kvinder i nederdel og skjorte, altså primært forretningsfolk. Der var flest unge og middelaldrene mennesker i kvarteret. Der var også en del skoleelever iklædt skoleuniformer, som færdedes i kvarteret. Mange af husene på Merrion Street var store flotte huse, præget af georgiansk arkitektur og dens symmetri og dette viste også tydeligt, at Merrion Square er et af de mest velhavende kvarterer i Dublin. Mange af bygningerne omkring Merrion Square var ejet af regeringen, og blev brugt til kontorbygninger eller til at huse flere af Irlands store banker og ét museum.

I området omkring Merrion Square er der også en del turister. Der gik tilmed nogle skoleklasser rundt i anderledes uniformer end beboerne, som tydeligvis var turister.

Den mest velhavende gade, vi så, var Upper Merrion Street, hvor de flotteste biler var, og her så man udelukkende bygninger i ægte georgiansk stil. Da vi fortsatte ad Baggot Street, var det tydeligt, at dette var en handelsgade, hvor der lå mange forretninger som fx banker.

Konklusion:

Merrion Square og syd for dette er et meget fint kvarter, og dette ses på husenes byggestil og symmetri, beboernes dyre biler og beboernes påklædning. Dette viser tydeligt, at Merrion Square er et overklasse kvarter med mange forretningsfolk.

The Liberties - gruppe 7

Kvarteranalyse i Dublin – The Liberties
Kvarteret som kaldes The Liberties ligger i udkanten af Dublin. Kvarteret er et middelklasses boligkvarter, og afhængig af hvor man befinder sig i området, kan man se forskellige former for middelkasseboliger – noget der ligner underklassen (blokhuse) af middelklassen, og noget der ligner overklassen(store vedligeholdte huse) af middelklassen. De tegn der var på, at det var et arbejder hus, var at husene ikke var vedligeholdte og skumle. Der var næsten ingen have tilknyttet huset. Den bedre del af middelklassen boede i lidt større huse, som var pænt vedligeholdt og havde et fint haveareal. Det vi typisk så i vejsiderne var høje flotte træer, men dog var der nogle steder med gule blomster. Et andet tegn på at kvarteret var godt vedligeholdt, og derfor ikke var et arbejderkvarter, var at vi ikke så særlig meget skrald liggende på gaden. De skrald der var, var ikke noget, der ødelagde gadebilledet. Vi kom forbi en park, hvor vi så folk, der kom løbende og luftede deres hunde. Da kl. kun var 10 om morgen, så vi ikke særlig mange mennesker på gaden, da de enten var på arbejde eller i skole, hvilket også giver god mening, da det var et middelklassearbejderkvarter, vi gik rundt i. Dem vi mødte på gaden var enten på vej på arbejde eller i på vej i skole. På gaden så vi ingen hjemløse eller folk fra den klare underklasse. Da vi kom til hovedvejen var det hverdags fødevarebutikker og billige restauranter, hvor en middelklassefamilie ville have råd til at spise. Der var ingen shoppingsteder eller centre på gaden, hvilket også er meget typisk for et boligkvarter. På en af sidegaderne til hovedvejen, så vi også en skole, hvilket også er et tegn på, at der er mange familier i området.

Traces of the Troubles

In the city of Belfast there are still a lot of traces of The Troubles after all these years with peace between the Catholics and the Protestants. On the house walls on Falls Road and Shankhill Road a lot of murals can be seen which tell us a lot about The Troubles and what it was like to live in Belfast during The Troubles. Another trace is all the peace lines that can be found, especially between Falls Road(Catholic) and Shankhill Road(Protestant). The peace lines were made to keep the Catholics and the Protestants apart. On Falls Road, we could also see posters which said, “Britain out of Ireland!” Now there is peace in Belfast but when you walk around in the streets, it is obvious that there still are traces of The Troubles in the city.
Mathilde L, Maja, Jens, Cecilie, Jeanne, Duus og Maria A




Eksempel på sporerne af The Troubles i Belfast

Dublin citycenter - gruppe 3

Vi havde området der strakte sig fra, hvor vi boede på Kinley House Hostel, og ind til den dyrere bymidte på den sydlige side af Liffey. Dette kvarter er karakteristisk ved, at det stort set er bebygget med butikker, hoteller, restauranter, pubber og kontorer. Kontorerne er grunden til, at der findes mange nyere bygninger i form af moderne arkitektur, men dog er der stadig i høj grad et stort antal gamle bygninger i georgiansk og victoriansk stil. At der ikke er mange beboelser kunne ses allerede hvor vi boede, da de omkringliggende bygninger, som vi først troede var lejligheder, viste sig at være kontorer, da vi spurte vores receptionist på vandrerhjemmet. Han kunne også fortælle, at dette er karakteristisk for hele kvarteret. Dette betyder, at der stort set ikke bor familier i området, da de lejligheder der er, er meget små som primært er beboet af unge mennesker, som ikke er fra Irland. Dette skyldes, ifølge receptionisten, at irerne hellere vil bo i de lidt finere områder lidt væk fra bymidtens larm og turisme.

I kvarteret kan man også finde Grafton st., som fungerer som gågade. Også her var det tydeligt at se, at der ikke bor mange mennesker i området, da stueetagerne er udfyldt med butikker, restauranter mm. og de øvrige etager bliver benyttet som kontor. Det var også klart at se at området var i den dyrere ende, da de fleste butikker ikke egnede sig til vores økonomi.

Trafikken er meget fremtrædende i kvarteret, da Dame Street går gennem området. Dame Street bliver brugt som hovedgade, og er gennem hele døgnet kraftigt trafikeret med personbiler, busser, taxier og udrykningskøretøjer, så der er en konstant larm, der måske har været med til at gøre området til kontorkvarter i stedet for beboelseskvarter.

Det overraskede meget, at der var så rent der, hvor vi var. Vi oplevede jævnligt at fejemaskiner og skraldebiler kom forbi på gaderne, men vi oplevede dog også, at dette ikke gældte i hele Dublin!