fredag den 15. april 2011

Opsamling af interviews fra Dublin - gruppe 7

Da vi gik rundt i Dublins kvarter The Liberties, skulle vi ikke blot lave en kvartersanalyse, men også interviewe unge der gik på gaden for at få et indblik i de deres liv i Dublin. De unge vi interviewede gik alle på colleges og var altså under uddannelse. De havde alle et mål for fremtiden, men det var dog forskelligt, hvor vidt de vidste præcist, hvad de skulle, når de var færdige med deres uddannelse. Udover at de alle gik på college, så var det vidt forskelligt, hvordan de levede deres liv. Dog var uddannelse meget vigtig for dem alle, det var bare forskelligt, hvor meget vægt de lagde på den. En pige vi snakkede med lagde alt i sin uddannelse, og for hende var det vigtigste at få et højt gennemsnit, fordi hun allerede vidste, hvad hun ville, når hun var færdig og var derfor klar over, at hun skulle bruge det høje gennemsnit. Derfor havde hun også fravalgt at have et fritidsjob, og hun var ikke så meget sammen med sine venner i fritiden, som de andre vi interviewede var. Dog gik hun på pubs engang imellem med dem. Den økonomiske krise havde ikke haft nogen indflydelse på hendes hverdag, og hun mente at det var nemt nok at finde et arbejde, hvorimod en anden, vi interviewede, havde mistet hendes arbejde, og havde meget svært ved at finde et nyt, da forretningerne, ifølge hende, ikke havde råd til at ansætte studerende.
I forhold til alkohol var alle enige om, at irske unge drak meget og efter at have tænkt over det lidt, tilføjede den ene, at det også var et problem. En anden kunne ikke se noget problem i det hun gik på pub ca. 4 gange om ugen, hvor hun drak øl og hyggede med sine venner. Selv om de kunne se problemer med at unge drak meget, havde alle en åben holdning til alkohol og pubs.

Opsamling af interviews fra Dublin - gruppe 3

Vi har interviewet 4 unge fra Dublin. Vi har spurgt dem om generelle emner som alkoholforbrug, afhængighed, fritidsinteresser og mere dybdegående spørgsmål om deres forhold til autoriteter og andet. Dette har vi gjort for at finde ud af om der er forskel på unge irere og unge danskere.

Ud fra vores interview kan vi se at de unge irere finder skolen meget vigtig, og de har stor respekt for lærer, forældre og myndighederne, hvilket højest sandsynligt er fordi de fleste af de interviewede er katolikker. De går ikke så tit i byen som vi ser det i Danmark, og drikker heller ikke nær så meget som danske unge. Ingen af vores interviewede har prøvet stoffer, men alle nævnte at stoffer var udbredt blandt deres venner- især hash og kokain er populært. De unge kom med lidt forskellige udsagn hvad angår forekomsten af vold i Dublin, nogle levede i et utrygt kvarter mens andre ikke mente det var noget de så til – andet end i medierne.

De unge irere mener ikke regeringen tager hensyn til ungdommen i Irland, og nogle af dem overvejer at flytte til udlandet. Religion virker ikke til at begrænse de unge, hvert fald ikke med henblik på sex og deres seksualitet, i hvert fald er dette ikke noget de tænker over.

Så forskellen på unge danskere og unge irere er til at se. Respekten for lærerne, forældre og myndighederne virker større end den vi har i Danmark, trods det er svært at bedømme blot ud fra udsagn. Vold ser ikke ud til at være mere voldsom end i Danmark. Med hensyn til politik virker de unge ikke så engageret, og dem der er engageret mener ikke de bliver taget seriøst af regeringen. Enkelte overvejer at flytte ud af landet hvilket er mere voldsomt end hvad vi ser i Danmark. Med hensyn til religion følte vi på forhånd at vi kom til et meget striks land, med henblik på udfordrende tøj, sex og ”synder” generelt, hvilket ville være meget forskelligt fra Danmark. Men dette oplevede man ikke, irerne gik i meget normalt tøj. Nogle gik i meget udfordrende tøj, og når de blev spurgt om sex og seksualitet mente de ikke at de følte sig begrænsede i forhold til andre. Men den største forskel må være at de unge i Irland ikke drikker nær så meget alkohol som danskere, selvom de egentlig går nogenlunde lige så meget i byen.

Gruppe 3 - Peter, Martin, Eline og Camilla A.

Spor af the Troubles





This picture of a ramshackle house shows us that the city still is affected by the Troubles. The city has a difficult time being rebuildt. On Falls Road the houses were different than the houses on Shankill Road, which tell us about the difference between the Catholics and the Protestants.







This picture is a mural of the hunger strikers. Lots of the murals from the Troubles are still intact, which shows the meaning of the Troubles and what affect it had and still has on the Northern Irishmen
















This man was a very good example of a Catholic who is still affected by the Troubles. It meant a lot to him to get to show around at the cemetery. He hornored the heroes from the past and he made a great deal out of telling us that they were innocent.



We saw a poster which said: "Britain out of Ireland". The poster showed us that some people still are against the British rule in Northern Ireland even though the conflict ended so many years ago. There was also a girl school which seperated boys and girls and that characterizes the Catholic way of thinking. Some schools are divided in Catholics and Protestants and some schools are mixed together.

We saw a Peaceline which were opened one day and closed the next day which shows us that it still has a function today. The people we interwieved told us there still are places where both parts are not welcomed. Today it is not an issue to be at each others areas but people are still affected about what happened in the past.


The older generation thinks it is the younger Irish generation that has to gather both Protestants and Catholics because they are not affected by the Troubles.

Traces of The Troubles


In Belfast Catholics and Protestants are still physically segregated in some areas. The murals in Belfast are a sign of the former conflict because of their political contents. There are also many memorials which commemorate those who took part, and died, in the Troubles and they are clearly a leftover from the conflict. Schools and institutions are still segregated but nevertheless the younger generation is better at mixing with people with a different religion. There are bulletholes and ruined buildings in Belfast and that clearly shows the conflict between the two groups. The colours in the streets are also different. On Falls Road (Catholic) green, orange and white, as in the Irish flag, are the most popular colours . The most popular colours on Shankhill Road (Protestant) are blue, red and white as in the British flag. In the neighborhoods many houses also have either an Irish or a British flag. We even saw some burned flags.

On Shankhill Road we interviewed a woman who knew the father of the police officer who was killed by a car bomb a few days before we arrived. She told us this made her fear the conflict was starting all over again and she had reacted by keeping her children close to her so nothing could happen to them.

We also talked with two elderly ladies who preferred not to talk to us about The Troubles because they feared getting into trouble for having given outsiders information.

Still most of the people we met in Belfast felt safer now and weren’t as segregated as in the past. They have nothing against people with a different religion and almost all of them had friends with a different religion. Everybody we talked to wanted the Peace Lines to remain because they made them feel safer.


- Camilla A, Eline, Peter, Martin, Simone Kær, Gustav, Mark, Mikkel, Mathilde K.

Shopping District - gruppe 1

Vi 4 piger, Josephine, Camilla Slot, Camilla Juul og Mathilde Kræmer var så heldige at få lov til at analysere shopping området i Dublin. Dette område befinder sig i den nordlige del af centrum. For at komme derhen skulle vi krydse Liffey Water på vejen. Dublin er Irlands hovedstad og derfor er der selvfølgelig et stort aktivitetsniveau blandt befolkningen og ikke mindst de flere tusinder af turister, som dagligt besøger byen, derfor var der også meget liv i shoppingområdet mellem Mary Street og Henry Street. Her kunne vi tydelig se skillelinjen for highstreet der lå på Henry Street der også virkede som et rigere kvarter modsat de mere Bohéme lignende butikker på Mary Street. Gaderne munder ud i O’Connel Street hvor Dublins to varetegn ligger, hvilket er the General Post Office og Millenium Spire, hvor sidste nævnte markerer årtusindskiftet.

På gaderne vrimlede der med folk i alle aldre både om formiddagen, eftermiddagen og om aftenen. Butikkerne lukkede omkring kl. 19 også lørdag. Som turist i Dublin kan man godt blive lidt forvirret over de mange sidegader og shoppingcentre, der dukker op, når du går ind i en tilfældig butik.

Vi fik det indtryk, at kvarteret minder mere om en handelsgade end fx Grafton Street, der ligger i den sydlige del af Dublins centrum og indeholder de lidt dyrere butikker.

Spor af The Troubles

Belfast is clearly marked by the conflict. The tracks are not just physical; they are also to find in the inhabitant’s consciousness. Several murals embellish the city walls and the Peacelines are still separating the two religions. At the cemetery we meet a man who was very keen to tell us about the many innocent homicide which was a result of the conflict. One of the interviewed told us that she knew the father of the killed policeman. She was clearly touched by the conflict.
Common for the interviews is the fact that most of the inhabitants do not have anything against people from the other religion. During the Troubles almost everybody had experienced that their family and friends were imprisoned or killed. But today most of the interviewed has friends, colleges or husbands from the other religion. The peace is only disturbed by a few people, who still make trouble. Almost everyone find the Peacelines a hindrance for total peace. People at the centre of the two streets – Falls Road and Shankhill Road – do not think about the Peacelines in the everyday life as the people up north do, who is closer to the Peacelines.

All the interviewed had always lived in their respectively religious neighbourhood. One of the interviewed has experienced that she could not get a job because she was Catholic. The fact is that people in Belfast can still feel the segregation under the surface.

Mette&Line